Tal et sprog, som andre læger har respekt for, så kan du begynde at forklare effekten af den akupunktur, du udfører på dine patienter, siger den anerkendte britiske læge Dr. Daniel Keown.
Af journalist Jannie Holm Andersen
Medicinsk akupunktur bliver først bredt accepteret, når vestlige læger forstår behandlingsmetoden til bunds og kan forklare effekten af akupunkturen ved hjælp af en moderne, naturvidenskabelig ordbrug.
Det mener den anerkendte, britiske læge, Dr. Daniel Keown, der har skrevet bestselleren "Spark in The Machine".
Dr. Daniel Keown var oplægsholder på DMAS´s årskursus 31.03. - 01.04.2017 i Billund.
Opmærksomt lyttende kursister ved DMAS´s årskursus 2017.
Dr. Daniel Keown udtaler sig med en markant tyngde. Han underviser i kinesisk medicin, er selv både uddannet læge i Storbritannien og har også en doktorgrad i kinesisk medicin.
I sin bog viser han, hvordan den vestlige videnskab kan forklare begreberne i kinesisk medicin, og hvordan denne forståelse kan give vestlige læger en radikal, ny forståelse af kroppen.
Det var med afsæt i denne bog, at han var gæst ved DMAS’og den Nordiske Veterinære Akupunkturforening NOVAS årsmøde i Billund i uge 13.
Dr. Keown gennemgik omhyggeligt den kinesiske medicinsk kernebegreber, heriblandt Qi (bioelektricitet og meridianer), og så præsenterede han en - for mange -helt ny sprogbrug.
- Der er en række problemer i forholdet mellem vestlig- og kinesisk medicin. Det bunder især i, at vi ikke forstår hinandens sprog og udtryk, sagde Dr. Keown.
- I vestlig traditionel medicin tror man for eksempel ikke på Qi. Argumentet lyder: Man kan jo ikke se Qi. Det samme gælder meridianerne. I vestlig medicin eksisterer de slet ikke. Men definerer man Qi som energi, så køber de fleste læger definitionen. Bioelektricitet er jo faktuelt set til stede, men kan ikke ses. Her taler vi elementær fysik. Det samme gælder meridianerne, som jeg mener, vi bør begynde at kalde kanaler – ligesom kineserne har gjort det i tusinder af år. For det er ”bare” det, meridianerne er: Kanaler eller stisystemer, hvori der kan løbe bioelektricitet igennem.
Moderne sprogbrug gør hele forskellen
En af Dr Keowns kursister, læge og akupunktør Niels Jacob Bang-Nielsen, var duperet over foredragsholderen.
-Jeg kan virkelig bruge det her til noget i mit daglige arbejde som medicinsk akupunktør og underviser. Ikke mindst fordi jeg har fået en hel ny og moderne sprogbrug, der er meget anvendelig, siger han og tilføjer:
- Jeg synes, at Dr. Daniel Keown har forsimplet den ellers meget indviklede kinesiske medicin og gjort den letforståelig. Ganske enkelt ved at oversætte den til moderne terminologi. Det er noget, jeg selv har ønsket, at kunne gøre i lang tid. Jeg tror, at jeg som akupunkturunderviser lettere kan få gjort andre læger interesserede i akupunktur nu. På den måde kan man også i de almene lægekredse få en større respekt for- akupunkturen som behandlingsmetode.
-For videnskaben bag kinesisk medicin - og dermed også akupunktur - er kompliceret, og mange af de ord, man bruger i traditionel, kinesisk medicin er tæt på volapyk for danske læger. Ved at bruge nogle af de her mere moderne begreber, kan de to verdener bedre mødes, og det er meget værdifuldt, slutter Niels Jacob Bang-Nielsen.
Kinesisk medicin –så alle kan forstå det
Qi kan registreres. Når et foster udvikler sig, kan man med time lapse teknologi se, hvordan udviklingen fremkalder små lysglimt. Disse energiudladninger er bioelektricitet eller Qi.
-Det er den energi, som organiserer cellernes vækst, og det er den energi, vi som akupunktører gerne vil kunne manipulere med.
Når man taler meridianer, så er der teknisk set bare tale om kanaler mellem muskellagene i kroppen.
- Mellem alle organer, muskelgrupper og bindevæv, ligger disse kanaler. Det er ganske enkelt hulrum, der er tale om, og det er jo ikke specielt metafysisk. Hvis man siger det, vil de fleste læger forstå det. Men hvis man bruger et udtryk som ”meridianer”, så vil mange læger se på dig med et tomt blik, fortalte Dr. Keown.
Det er her i disse kanaler, i f.eks. lunge-kanalen (lungemeridianen), at bioelektriciteten flyder. Nogle gange klumper bioelektriciteten, Qi sig sammen i kanalerne, og bindevævet, fascia, kan stivne omkring det ramte sted, og denne anspændthed kan brede sig videre ud i musklerne.
- En nål i kanalen netop her, vil ofte kunne lindre smerte og ubalancer i løbet af kort tid. Og er musklerne omkring for ømme, kan man placere nålen længere væk fra arnestedet, men i samme kanal – i f.eks. akupunkturpunkt LU7, fortalte han.
Kanalerne er altså energifyldte baner, som ikke skal indeholde blod. De er som blodløse stisystemer, der løber hele vejen igennem kroppen. Det er en af grundene til, at det ikke bør bløde, når man stikker en nål i et akpunktur-triggerpunkt, forklarede Dr. Keown.
Dr. Daniel Keown og et par frivillige hjælpere demonstrerer her, hvordan organerne er viklet ind i faschia, bindevæv. Mellem disse lag af fascia løber kanalerne med Qi i, ganske tæt op af muskelfibre og blodkar. Ved ubalancer kan lagene filtre sig sammen. Via akupunktur kan man genoprette balancen i dem og få dem rettet ud igen.
Fokus på tæer og fingre
Dr. Daniel Keown kom også ind på, hvorfor det er så effektivt, at praktisere akupunktur på ører, på fingre og tæer.
-Grunden til at man typisk kan få et godt resultat, når man gør det, hænger sammen med fysikkens love og den måde Qi, bioelektriciteten, bevæger sig på: Qi bevæger sig som vand. Det trækker sig væk fra det sted, hvor der er det højeste tryk – i centrum af kroppen omkring hjertet og leveren – og ud mod de yderliggende steder i kroppen med lavere tryk: Det er i øreflippen, næsen, fingrene og tæerne. Det er derfor, man ofte kan løsne ubalancer inde i kroppen via et ømt punkt på øret eller hånden.
Dr. Daniel Keown fortalte også, at kroppen selv viser, når der er problemer. Den vil forsøge at få stagneret Qi til at flyde frit. I sådanne tilfælde vil kroppen prøve at presse Qi ud ad kroppen sammen med væske.
- Det er derfor, man ofte ser fysiske tegn på indre ubalancer i form af for eksempel eksem eller muskelknuder på hænder eller arme. Man kan tit se fortykkede muskelinfiltrationer, en fordrejet blodåre, eksem eller lignende. Roden til problemet ligger dog i en overbelastet lever for eksempel. Kroppen sender Qi og væske ud til overfladen for at signalere, at der er noget galt i den ramte kanal (meridian). Det er netop den ubalance, akupunkturen skal afbalancere, og når det er sket, forsvinder eksemen også, fortalte han.
Det gælder om at få Qi til at flyde frit. Balancen i et organ kan oftest genoprettes hurtigt via akupunktur. Som for eksempel en meget hårdnakket migræne: Et punkt i hånden påvirkes med en nål, og patienten kan mærke smerten og kvalmen lette med det samme.
Det er et faktum, at det virker, og akupunktur har endda vist sig at være medicin overlegent i migrænesammenhænge. Det har en ny Cocrane-undersøgelse også slået fast. (4985 personer deltog i undersøgelsen, ”Acupuncture for preventing migraine attacks ” Cochrane 2016.)
Det, man ønsker med akupunktur er, at ændre i måden, som bioenergien og bioelektriciteten Qi bevæger sig rundt i kroppens celler på. Når man praktiserer akupunktur, kan man ændre på netop det og hjælpe kroppen effektivt med at regenerere.
Embryologi for akupunktører
Dr. Daniel Keown kom også omkring embryologi mere end én gang.
For i kinesisk medicin er forståelsen af livets tilblivelse essentielt for forståelsen af akupunkturs virkningsmekanisme.
- For når et embryo udvikler sig, sker det via de her energiudladninger af Qi, bioelektricitet. Der er enormt meget Qi opsamlet i et foster, og hver gang, der sker en celledeling, hvor stamceller programmeres om til for eksempel hjertemuskelceller, så sker der en enorm energiudladning, der kan måles og filmes via time lapse-teknologi.
Det er også her i embryologien, man kan se, hvordan fostrets opbygning hænger sammen med akupunkturens triggerpunkter. Når fosteret skaber sin kommende hånd, kan man se, hvordan der er en lille knop der, hvor håndledet kommer til at vokse ud. Dernæst ser man en knop der, hvor hvert fingerled vokser ud.
- Det er lige præcis her, hvor de knopper er, at akupunkturens vigtigste triggerpunkter sidder, fortalte han. For det er her, der opsamles mest Qi. Det er også i små børn, der er mest Qi - netop fordi Qi jo er den energi, som organiserer kroppens og cellernes vækst, og børn er stadig under konstruktion. På den måde er embryologi essentielt at forstå for akupunktører.
- I takt med at vi bliver ældre, svækkes vores Qi, og vi bliver svagere og får lettere forskellige ubalancer i kroppen og også mere alvorlige sygdomme som cancer: Pludselig kan en celle begynde at opføre sig mærkeligt. Måske deler den sig ukontrollabelt og vil ikke længere være hjernecelle. Ved at påvirke dens evne til at regenerere og ved at få bioelektriciteten omkring den celle til at løbe frit igen, kan man i mange tilfælde forkorte sygdomsperioden og få kroppen til at selvhelbrede.
Mere logik i kinesisk medicin
Dr. Keown slog også fast, at kinesernes forklaring på, hvordan muskelfibre ligger i kroppen er langt mere logisk end den vestlige lægevidenskabs måde at forklare opdeling af muskelgrupper på.
- Musklerne består jo af en lang række af kollagenfibre, der strækker sig hele vejen igennem en arm og ned til en lillefinger. Muskelfibrene stopper jo ikke der, hvor vi vestlige læger har lært, at de stopper. Hvis du har en myose midt i en muskel ved skulderen, så trækker det i hele muskulaturen hele vejen ned i lillefingeren. Hvis du stikker en nål ned i det sammenknudrede sted ved skulderen, vil du også kunne mærke, at den smertefulde, sammenfiltrede fornemmelse letter gennem hele kanalen, og det kan mærkes ned i lillefingeren. Det, man her kan mærke, er de overfladisk liggende sinew-kanaler (sinew-meridianer). Kineserne mener også, at sinew-kanalerne er koblet til et organ, f.eks. løber lunge-kanalen fra skulder og arm ind over lunge og svælg. Så ofte vil akupunktøren kunne finde problemer i patienternes lunger eller luftveje, hvis de generelt kæmper med problemer nær det konkrete skulder- og lillefingerpunkt.
På billedet her kan man se alle de akupunktur-kanaler, (meridianer) som findes i kroppen. Dr. Daniel Keown ville egentlig have haft denne illustration på forsiden af sin bog ”The Spark in The Machine,” men forlæggeren mente, at det fik hans bog til at ligne en børnebog. Forlæggeren insisterede også på, at Keown skulle bruge titlen ”The Spark in The Machine” i stedet for Keowns første forslag til en titel: ” What God forgot to tell surgeons.”
Kursist: Det her er banebrydende nyt
Kursisterne fik, med egne ord, rigtig meget brugbar viden med sig hjem. Ikke mindst en helt ny, og moderne akupunktur-ordbrug. En af kursisterne fortæller, at han har fået redskaberne til at kunne overbevise flere skeptikere, end han kunne før.
Læge og akupunktør, Niels Jacob Bang-Nielsen var én blandt mange i flokken af læger og dyrlæger, der deltog i Dr. Keowns forelæsninger til DMAS årsmøde 2017. Og han fik meget med sig hjem, fastslog han efter de første to lektioner var veloverstået:
- Jeg kan virkelig bruge det her til noget i mit eget arbejde som medicinsk akupunktør, sagde han.
Niels Jacob Bang-Nielsen: Jeg kan virkelig bruge det her til noget i mit eget arbejde som medicinsk akupunktør.
- Det her er banebrydende godt. Jeg synes, at Dr. Daniel Keown har forsimplet den ellers meget indviklede kinesiske medicin og gjort den letforståelig. Ganske enkelt ved at oversætte den til moderne terminologi. Det er noget, jeg selv har ønsket, at kunne gøre i lang tid. Jeg tror, at jeg som akupunkturunderviser nu lettere kan få gjort andre læger interesserede i akupunktur. På den måde kan man også i almene lægekredse få en større respekt for akupunkturen som behandlingsmetode, siger han.
Han fortæller også, at han synes, han har fået nogle helt simple og meget brugbare værktøjer af Dr. Keown.
- Jeg har for eksempel aldrig lavet meridian-palpation før. Det kan jeg nu forstå, er ekstremt vigtigt at lave, og jeg kan bruge det i behandlingen af mine egne patienter på min akupunkturklinik.
Moderne sprogbrug er nødvendig
Generelt mener Niels Jacob Bang-Nielsen, at DMAS har haft held med at få fat i en del meget dygtige, udenlandske forelæsere. Heriblandt professor Ding Xiao Hong.
Hun er traditionalist indenfor kinesisk medicin, og hendes fremlæggelse af den kinesiske medicin er generelt svær at gå til.
- Her er Dr. Daniel Keown gået en anden vej og har formuleret en oversættelse af den kinesiske medicin til moderne sprog og moderne forestillinger. Og det er nødvendigt, mener Niels Jacob Bang-Nielsen.
- Hvis man ikke får oversat den kinesiske medicin til et moderne sprog, så bliver akupunktur og kinesisk medicin generelt aldrig udbredt i det almindelige sundhedsvæsen. Det skyldes blandt andet, at der i vestlig medicin er en tendens til, at der skal håndfaste, fysiske beviser til, før lægerne er overbeviste.
Dr. Keown giver os mange af de håndfaste, fysiske beviser. På den måde kan vi bedre bevise, at meridianer og triggerpunkter faktisk eksisterer. Det er virkelig værdifuldt, slutter han.